fbpx
Marcher Markholt
Account Manager

ZUPA

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Lisbet Falsig
+45 93 10 30 10
lisbet@marchermarkholt.com

Account Manager til ZUPA

Account Manager til ZUPA
ZUPA søger en erfaren og kundeorienteret Account Manager med et stærkt strategisk mindset til nogle af bureauets største kunder primært indenfor BTB og Pharma. Du vil få ansvaret for at fastholde stærke relationer til eksisterende kunder, udvikling af kundeportefølje i form af more bizz og bidrage til at styrke bureauets position på primært eksisterende kunder.


Om ZUPA
ZUPA blev grundlagt i 2003, og er i dag et kreativt reklamebureau i rivende udvikling med mere end 65 medarbejdere fordelt på 3 kontorer i København, Aarhus og Odense. Hos ZUPA arbejder man med en lang række danske og internationale kunder inden for brandstrategi, identitet og aktivering, digital markedsføring, website produktion, marketing automation og i det hele taget integrerede marketingindsatser. Derudover er ZUPA en del af SPRING Family, der beskæftiger mere end 300 medarbejdere globalt.


Stillingen

ZUPA leder efter en erfaren Account Manager, som kan være et vigtigt kontaktpunkt mellem bureauet og dets største kunder primært indenfor BTB & Pharma industrien. Med et stærkt strategisk fokus vil den nye Account Manager hjælpe med at sætte retningen og rammerne for både eksisterende og potentielle kunder, og med en dyb forståelse af kundernes behov og ønsker vil du fungere som en vigtig drivkraft for at etablere stærke og bæredygtige relationer, samt udvikle kundens portefølje.

Dit daglige arbejde vil inkludere:

  • Drive projekter for ZUPAs kunder samt varetage relationer og dialog med disse.
  • Arbejde med strategiske opgaver indenfor branding og contentudvikling indenfor kundernes produkter, pharma- og medicinalbranchen mm.
  • Agere som sparringspartner for ZUPAs portefølje af kunder, og ikke være bange for at udfordre og fronte disse – bpåei den daglige dialog og i kundemøder
  • Udvikling og design af digitale kampagner og traditionelle marketing aktiviter.
  • Have et kommercielt fokus både på kunder i form af morebizz såvel som styring af de enkelte projekters økonomi.

Din profil

Den ideelle kandidat har en uddannelse inden for marketing, kommunikation eller business og kommer med dokumenteret erfaring med strategiske løsninger fra lignende stillinger på et bureau. Tidligere erfaring med håndtering af internationale BTB & Pharma kunder er et plus, men ikke et krav. Du besidder stærke kompetencer inden for kunde- og projektledelse og har dermed et naturtalent i at inspirere og rådgive kunder, og stræber konstant efter at opretholde gode relationer. Du finder det spændende og motiverende at drive nye potentielle kunder til bureauet igennem pitches, sammen med udvikling af eksisterende kunder. Du besidder evnerne til at se sammenhænge og udvikle strategier baseret på en stærk kommerciel forståelse og et stort drive. Du har flair for at udvikle og lede projekter, og du kan bestemme den bedste brug af kompetencer til at øge kundetilfredsheden. Hertil hører en forventning om en forståelse af både de digitale aspekter, branding tendenser og forretning.

Som person har du et stort drive og en udadvendt holdning til dine omgivelser. Du finder dig godt tilpas blandt mennesker, og du har altid øje for andres behov og ønsker og er af natur en teamplayer. Når det kommer til kunder og projekter, er din tilgang proaktiv og åben, og du har en struktureret tilgang til opgaverne og forstår vigtigheden af ​​at overholde deadlines. Du er ambitiøs og brænder for dit arbejde, og med et stærkt strategisk mind-set stræber du efter at gøre en forskel. Endelig trives du i et dynamisk og uformelt miljø, hvor venlighed og gensidig respekt er af højeste værdi – og du har en reel interesse i at skabe vækst og værdi for både ZUPA og bureauets kunder.

Interesseret
Hvis du ønsker at vide mere er du velkommen til at kontakte Lisbet Falsig på tlf: +45 93 10 30 10 eller email: lisbet@marchermarkholt.com