fbpx
Marcher Markholt
B2B Onboarding Manager

BoligPortal

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Jesper Christiansen
+45 20203736
jesper@marchermarkholt.com

B2B Onboarding Manager til BoligPortal

På vegne af BoligPortal, leder vi lige nu efter en serviceminded og struktureret B2B Onboarding Manager, som vil blive en del af et stærkt og dedikeret B2B team med særligt ansvar for at hjælpe professionelle udlejere med deres udlejningsproces på www.boligportal.dk, I denne rolle kommer du til at rådgive om BoligPortals eksisterende samt kommende produktportefølje, og skal agere tæt sparringspartner for kollegaerne i Salgsteamet.

Om BoligPortal
BoligPortal er Danmarks ældste og største lejeboligportal, som har eksisteret i mere end 20 år. Hos BoligPortal er de mere end 50 ansatte, som hver dag arbejder dedikeret på at vedligeholde og udvikle det bedste produkt til deres brugere. De bor i topmoderne kontorfaciliteter på Katrinebjerg. BoligPortal er "Great Place To Work" certificeret, senest i 2020 og består af medarbejdere med et stærkt sammenhold, der bunder i gensidig respekt, faglig stolthed, samarbejde og fleksibilitet. Der er ikke langt fra ”øverst” til ”nederst” eller fra ”nyeste” til ”ældst”.

Hos BoligPortal hjælper de udlejere og boligsøgende med at finde hinanden. BoligPortals kundeserviceteam består af seks fuldtidsansatte + 15 studerende, som yder support til både boligsøgende, private og professionelle udlejere. Som den direkte kontakt til kunderne leverer de desuden vigtig insight videre til kollegerne i produkt-, udviklings- og marketingafdelingerne, ligesom de har et tæt samarbejde med salgsteamet vedrørende deres kunder blandt Danmarks største udlejningsvirksomheder.

Om stillingen
Som B2B Onboarding Manager, træder du ind i et team som består af to medarbejdere med et primært teknisk og administrativt kernefokus. Din primære rolle i teamet vil være opsøgende og som skarp formidler af BoligPortals muligheder til kunderne, pr mail, telefon og på sigt evt. også via webinarer eller lignende online informationsplatform for at ramme kunderne bredt.

Udover rådgivning internt og eksternt, vil du skulle følge op på leads og budgetter samt bidrage aktivt til videreudvikling af virksomhedens serviceguides og procedurer ved lancering af nye services til deres kunder. BoligPortal forventer en stor vækst i dette arbejdsområde over de kommende år, med løbende nye tiltag, hvorfor du også i høj grad vil være med at præge udviklingen af din egen stilling og samarbejdet med dine kolleger i teamet.

Dine primære ansvarsområder indebærer:

  • Onboarde og rådgive virksomhedens professionelle udlejere, ift. deres anvendelse af BoligPortal – dette via mail og telefon
  • Optimere produktforbrug samt intern rådgivning for kolleger i salgsteamet
  • Opfølgning på leads og budgetter
  • Videreudvikle serviceguides og procedurer ved lancering af nye services
  • Sammen med kolleger udvikle og afholde webinarer eller lignende online guides til nye produkter

Din profil
Vi ser gerne, at du kommer med en erhvervsuddannelse indenfor salg eller ejendomsadministration, og det er et stort plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring som ejendomsadministrator eller -mægler. Det er ligeledes en stor fordel, hvis du har erfaring med B2B support og salg, gerne indenfor IT og/eller onlineløsninger.

Du er serviceminded og struktureret og formår at arbejde selvstændigt med egne opgaver og bidrager samtidig til at skabe de bedste fælles løsninger på tværs af afdelinger. Du arbejder dynamisk og trives med skiftende opgaver og tempo samt aktiv deltagelse i et lille team af kolleger, som med egne ansvarsområder arbejder tæt sammen. Du er samarbejdssøgende og formår at kunne sparre på tværs samt sætte klare målsætninger for indfrielse af aftalte servicemål.

Du har erfaring med direkte kundekontakt, rådgivning og mersalg, ligesom erfaring med budgetter og rapportering er en fordel. Du er struktureret i din tankegang og formår at holde hovedet koldt og bevare overblikket. Du er desuden et detaljeorienteret menneske med gode mundtlige og skriftlige præsentationsevner.

Som person er du udadvendt, imødekommende og positiv af natur. Du arbejder selvstændigt og besidder et stort drive. Samtidig er du målrettet og resultatbevidst og forstår at skabe respekt og tillid blandt interne medarbejdere såvel som eksterne samarbejdspartnere. Desuden er du passioneret omkring dit fag og holder dig opdateret på nye funktioner, trends og tendenser. Vigtigst er, at du kan se dig selv i de beskrevne opgaver og i en central funktion med brede kontaktflader både direkte til kunderne og internt i organisationen.