Digital Client Director
OMD
Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:
David Sneholm Breuer
+45 2566 7651
david@marchermarkholt.com
Digital Client Director til OMD
På vegne af OMD søger vi en energisk og kundeorienteret Digital Client Director, som vil være et af de vigtigste kontaktpunkter for nogle af bureauets største kunder. I rollen skal du drive og udvikle en stærk kundeportefølje med høj kundetilfredshed samt sikre en engageret og ambitiøs intern holdånd i dit team. Med viljestyrke og flair for det digitale område, vil du spille en hovedrolle i at styrke deres position i markedet.
Om OMD
OMD er et ledende marketing performance bureau og en del af det globale mediebureaunetværk Omnicom Media Group. De hjælper virksomheder med at udnytte deres kommercielle potentiale. Det betyder, at deres ambition er at hjælpe andre med at få succes med deres forretning frem for blot at afvikle reklamekampagner.
OMD ser det som deres primære opgave at bidrage til at udvikle og optimere kundernes forretning gennem hele værdikæden fra kendskab til køb, og til genkøb. Som både kommunikations- og distributionskanal, muliggør det digitale domæne en langt mere forretningsfokuseret optimering, og i dag hjælper vi virksomheder til at udvikle, optimere og binde hele kundeoplevelsen sammen på tværs af både fysiske og digitale kontaktpunkter.
OMD gør en dyd ud af at skabe et stærkt fællesskab, hvor det er medarbejderne, der driver og muliggør en åben og dynamisk kultur, hvor faglighed, respekt, engagement og konstant udvikling er i højsædet. Det har gjort OMD til et indflydelsesrigt rådgivningsbureau, der forstår at kombinere innovation, kreativitet og empati.
Om stillingen
Som Digital Client Director vil du få en stilling, som både tilbyder afgørende ledelses- og kundeansvar såvel som muligheden for at påvirke bureauets fremtidige retning og markedsposition. Som Digital Client Director er du dagligt ansvarlig for at sikre et velfungerende kundeteam, der altid arbejder efter at aligne marketing- og mediaindsatser med annoncørens forretnings- og marketingmål. Du vil hertil komme til at arbejde med stort fokus på at tilbyde markedsledende og banebrydende rådgivning. Du vil blive en rollemodel for dit team og medansvarlig for, at alle medarbejdere fortsat udvikler deres faglige såvel som personlige potentiale, samt sikre et sammenhold, der er præget af engagement, passion og involvering i både eksterne kunderelationer og i den interne OMD-kultur og -vækst. Endvidere er du som Digital Client Director ansvarlig for at sikre, at kundeteamet arbejder ud fra OMD’s definerede kvalitetsstandarder ift. strategisk planlægning, indkøb, optimering og rapportering.
Som Digital Client Director vil du få ansvar for egne kunder og hertil sikre, at eksisterende kunderelationer opretholdes og udvikles. Dette inkluderer ansvar for at sætte den overordnede kunderetning og tage ejerskab på kunder – både i pitches og i interne projekter – samt for at maksimere effekten af annoncørers markedsføringsinvestering ved at sikre omfattende og integreret rådgivning inden for salg og marketing på tværs af alle medieplatforme. Du har det daglige ansvar for kunderelationen på annoncørerne i din portefølje, og du er ansvarlig for at styre samarbejdet i den rigtige retning, når det gælder digital marketing- og mediarådgivning. Dette sikres bl.a. ved at udarbejde og vedligeholde Client Growth Plans for de annoncører, som du har ansvaret for, og dermed sikre, at bureauet konverterer kundebehov til forretning for OMD igennem indsalg af koncernens ydelser. Helt konkret skal du altså udarbejde velbegrundede og -argumenterede digitale mediestrategier og medieplaner, som bidrager til løsning af annoncørens såvel forretnings- som kommunikationsmæssige udfordringer. Du skal samtidigt sørge for, at dit kundeteam yder deres bedste i bestræbelserne på at sikre en høj grad af kundetilfredshed.
For at få succes i rollen, er det essentielt, at du er både imødekommende, kommerciel og empatisk og er dig dit ansvar bevidst. Det er essentielt, at du besidder de faglige såvel som personlige kompetencer, der skal til for at sætte konkrete handlingsorienterede planer og mål, der sikrer optimal rådgivning om medier og kanalers rolle inden for det totale marketingøkosystem og som hermed kan accelerere både kunde-, team- og forretningsvækst.
Din profil
Du er en ambitiøs profil, som på baggrund af en strategisk tankegang kan drive udvikling for både kunderne, dit team og forretningen. Vi ser gerne, at du kommer med erfaring fra en kontaktstærk rolle ud af marketing og/eller kommunikation, og tæller dette også erfaring fra et mediebureau, er det et stort plus. Vigtigt er det, at du har talent for at styre, optimere og tracke marketingindsatser, kommer med erfaring fra professionel kunde- og projektledelse og forstår at planlægge og fastsætte strategier på højt niveau. Dette med en overbevisende og selvsikker tilgang til kreative og digitale projekter, et godt detaljeblik og ikke mindst et stort drive. Endvidere besidder du en solid forretningsforståelse, har veludviklet strategisk og analytisk flair og mestrer især de digitale discipliner, hvor du skal være yderst fortrolig med de digitale mediegruppers præmisser og være i stand til at rådgive annoncørerne på tværs af digitale mediegrupper, herunder også tage en kvalificeret dialog med dine annoncører om muligheder på tværs af digitale platforme. Desuden skal du være opdateret fagligt på de nyeste digitale muligheder, herunder trends/cases i markedet og have en holdning til dem.
Foruden evnen til at rådgive kunder har du, hvad der skal til for at drive udvikling af egen afdeling og formår hertil at skabe et miljø og en kultur, der drives af gåpåmod og engagement. Dette inkluderer evnen til at motivere medarbejdere. Du behøver ikke at være en profil med flere års erfaring fra ledende roller, hvis bare du besidder gode interpersonelle og samarbejdsstærke kompetencer og forstår at kommunikere til et bredt publikum og til alle niveauer både internt og eksternt i en organisation.
I rollen som Digital Client Director er gode samarbejds- og formidlingsevner afgørende. Du er troværdig, ansvarlig og transparent, men er samtidig en innovativ og kreativ tænker, der ikke er bange for at give dig i kast med nyt eller inspirere andre i at gøre det samme. Du evner både at have det overordnede overblik samt kigge ned i de små detaljer. Væsentligt er det, at du har den drivkraft og den viljestyrke, der skal til for at sikre langvarige kunderelationer og en stærk intern kultur, der kan tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere såvel som kunder og hermed sikre OMD et forspring i en konkurrencepræget branche.
Interesseret?
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte David Sneholm Breuer via telefon: +45 2566 7651 eller mail: david@marchermarkholt.com