fbpx
Marcher Markholt
Digital Marketingchef / Director of Direct Channels

ALDI

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Jesper Christiansen
+45 2020 3736
jesper@marchermarkholt.com

Digital Marketingchef / Director of Direct Channels til ALDI

Kan du gå forrest som leder og sætte retningen for omfattende forandringer? Kan du se simple veje ud af selv de mest komplekse problemer? Så vil du måske være med til at sætte dit aftryk på det nye ALDI? Vi er på en spændende udviklingsrejse, hvor vi bygger nye butikker, udvikler vores sortiment og skærper vores organisation til at gøre tingene smartere og mere enkelt. Og vi vil have branchens bedste ledere til at sætte kursen.

På vegne af ALDI leder vi efter en Digital Marketingchef, som vil blive ansvarlig for kædens digitale og egne dialogorienterede kanaler med fokus på en fortsat stærk digital positionering i detailhandlen og blandt forbrugerne. Du får ledelsesansvar for i alt seks personer, og skal referere direkte til CMO Karina Marott. Du bliver desuden en del af MarCom ledergruppen.

Om ALDI
Det var ALDI, der opfandt discount. Og nu vil vi genopfinde det. Vi har over 100 års erfaring med godt købmandskab, og vi er i dag en af verdens største dagligvarekæder med 74.000 medarbejdere i ni lande. Det har vi ikke opnået ved at gå i andres fodspor. Tværtimod gør vi tingene på vores egen måde. Vores fokus er at gøre tingene enkelt. Og det er noget af det sværeste, der findes. Det kræver visionære ideer og dedikerede hænder. Og det kræver medarbejdere med et skarpt blik for simple løsninger på komplicerede problemer.

Hos ALDI har vi ikke blot et ønske om at skabe de bedste fysiske kundeoplevelser, men også ønsket om at skabe et stærkt digitalt univers på tværs af alle kanaler, som kan bringe værdi til både forretningen og kunderne.

Vi er i fuld gang med at skabe en helt ny kultur, og du får gode muligheder for at sætte dit præg på den. Vi samler et hold af vindere, der har viljen, evnerne og modet til at gå forrest. Ikke alle har det i sig. Men hvis du har, vil du passe godt ind på holdet.


Stillingen
Stillingen som Digital Marketingchef er en unik mulighed for at sætte præg på landets første discountkædes digitale aktiviteter på tværs af alle kanaler. Du vil spille en essentiel rolle i kædens digitale forretningsudvikling med overordnet ansvar for alle digitale og egne dialogorienterede kanaler, herunder website, apps, nyhedsbreve og SoMe. Du vil indgå i tæt, tværfagligt samarbejde med de øvrige MarCom funktioner samt kategori- og kampagneteamet omkring ugentlige taktiske indsatser og branding kampagner, herunder eksekvering af årshjul på de digitale medier. Du får det strategiske og ledelsesmæssige ansvar for Direct Channels teamet og den videre udvikling heraf. Gennem god ledelse og sparring skal du sammen med dine medarbejdere nå de mål, som er sat op.


De primære ansvarsområder inkluderer:

  • Ansvar for alle direkte kanaler, herunder website, app, nyhedsbreve og SoMe
  • Drive og lede Direct Channels teamet, herunder fortsat udvikling på både personligt og fagligt plan
  • Lede og implementere succesfuld paid search og paid SoMe kampagner og demonstrere øget reach og engagement
  • Identificere måder at forbedre og optimere processer og arbejdsgange i teamet
  • Ansvar for det digitale marketing budget, herunder allokering, planlægning og tracking
  • Monitorere, måle og analysere effektiviteten af de digitale marketing initiativer i forhold til opsatte KPI mål og tage actions – i tæt samspil med Digital Analytics & Martech Manager
  • Søge nye potentielle områder at forbedre performance gennem data og teknologi i tæt samarbejde med Aldi’s bureau
  • At forstå og lede kreative temakampagner for at øge performance og kvaliteten af CTRs


Din profil
Den ideelle profil har en uddannelse inden for marketing, kommunikation, digital marketing e.l. og kommer med mere end 5 års relevant erfaring fra førende stillinger inden for ledelse af marketingteams, gerne fra retail- og discountbranchen i et internationalt setup. Du har gennem en årrække haft hands-on erfaring med digital marketing og projektledelse, og har dermed et dybt kendskab og bred forståelse for direkte og dialogbaseret MarCom-kanaler, herunder i særdeleshed inden for udvikling og distribuering af kundecentreret indhold. Med udgangspunkt i både forretning og kunder tager du afsæt i målgruppens ageren og har en dybdegående forståelse for holistiske kunderejser og cross-channel kontrol af kundeinteraktioner. Du har bredt kendskab til e-commerce-disciplinen og de dertilhørende processer, og forstår at udvikle og tilpasse disse til et integreret MarCom-miljø. Hertil har du et stort kundefokus og styrer dine marketingtiltag ud fra en datadrevet og forretningsorienteret tilgang.

Personligt kommer du med et stort drive og en stærk vilje til at udvikle digitale initiativer, som bringer værdi for både din virksomhed og deres kunder. Du forstår at udvikle og motivere dine medarbejdere og finder det vigtigt at løfte i samlet flok. Du går forrest og viser vejen for andre, og har både mod og lyst til at træde ind i én af landets førende discountkæder med målet om at skabe forretningsmæssig værdi gennem stærke digitale initiativer på tværs af kanaler

Du er en god kommunikator – både skriftligt og mundligt – og du besidder solide engelsk kundskaber, da dette er koncernsproget. Sidst men ikke mindst så har du en pragmatisk tilgang til dit arbejde, er struktureret og har blik for detaljer.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på mail: jesper@marchermarkholt.com eller telefon: +45 2020 3736.