fbpx
Marcher Markholt
Director, Network & Security

Nuuday

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Klaus Markholt-Hansen
+45 2991 1037
klaus@marchermarkholt.com

Director, Network & Security

På vegne af Nuuday leder vi efter en kommercielt drevet Director til Network & Security business området, der med god kundeforståelse, højt energiniveau og sammen sit eget salgsteam, vil stå i spidsen for kunde- og salgsindsatser i Østdanmark.

 

Om Nuuday                                             
Nuuday er en forenet familie med ni betroede og velkendte brands: YouSee, Telmore, Hiper, Blockbuster, NetDesign, TDC Erhverv, Relatel, eesy og YouSee Play. De har alle det fælles formål at skabe mening og værdi gennem digitale løsninger, hvor brugen af ny teknologi er i højsædet for at forbedre danskernes levevis. Nuuday ønsker at bruge teknologi til at skabe et bedre liv for mennesker, mere effektive arbejdsmetoder for organisationer og et mere inkluderende samfund. Det er ligeledes Nuudays mål at levere digitale kundeoplevelser inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni.

Nuuday leverer markedsførende digitale services til størstedelen af de danske husstande og virksomheder. Sammen giver de teknologien mening, når de udvikler de løsninger, der er værdiskabende for danskerne, virksomheder og samfundet som helhed. Nuuday går forrest, når det gælder udvikling af de services, der skubber grænserne, og bryder med status quo, når det er nødvendigt. I Network & Security afdelingen hjælper Nuuday Danmarks store og mellemstore virksomheder på tværs af brancher med digital infrastruktur, cloud løsninger, teleløsninger samt netværkssikkerhed.

 


Om stillingen
Som den nye Director, Network & Security vil du indgå i en lille og fokuseret chefgruppe, hvor der er skarpt fokus på at bringe ICT- og Operatørforretningen inden for netværk og sikkerhed ud til kunderne i Enterprisesegmentet via sammenhængende løsninger. Det er dit ansvar at sikre dette og derigennem realisering af tilhørende budgetter. Du skal i rollen sikre en optimal udrulning af Nuudays salgs- & kundestrategi på både den korte og lange bane med henblik på yderligere at accelerere et vækstmomentum, imødekomme en digitaliseringsagenda og se ind i nye, profitable kommercielle muligheder indenfor Netværk og sikkerhed.

I stillingen er du med til at præge samt sikre eksekveringen af en ambitiøs kommerciel strategi for området, der bl.a. vil sikre en øget integration og krydssalgsmuligheder mellem NetDesign og TDC Erhverv. Dette indebærer services og løsninger, som f.eks. IT-sikkerhed inden for NSI-løsninger, herunder Network-as-a-service, Fiber, SD-WAN-arkitektur og cyber-sikkerhed til store og mellemstore danske virksomheder. Det gør du gennem et tæt samarbejde med dit salgsteam og resten af Enterprise og NetDesign, så der altid er et stærkt team hos kunden med fokus på vækst og kundetilfredshed. I den forbindelse er den opgave at sikre, at teamet kommer rundt om kunderne, at pipeline vokser samt eksekvering og signings.

Det er desuden vigtigt, at du har en stærk motivation og evne til at påvirke og lede en gruppe på ca. 12-15 personer i direkte reference, som består af højt motiverede salgs- og løsningsspecialister, der rådgiver og sælger den nyeste teknologi inden for digital infrastruktur såsom IT-sikkerhed, samarbejds- og kommunikationsløsninger gennem både abonnements- og projektsalg. Det er derfor vigtigt, at du i rollen forstår både kundeudfordringer og kommercielle dynamikker i både abonnements- og projektsalg.

 

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Være en inspirerende og tilgængelig leder for dit eget salgsteam på ca. 12-15 ansatte.
  • Udarbejdelse og eksekvering af salgs- & kundestrategier og sammen med teamet sikre den rette rådgivning samt kundevendte handlingsplaner.
  • Deltage i kundedialog og forhandlinger.
  • Udvikling af nye go-to-market-initiativer baseret på eksisterende produkt portefølje tilpasset kunders behov og krav.
  • Omsætningsansvar på +450 m. DKK.
  • Salgsrapportering samt udarbejdelse af analyser og statistikker på den kommercielle udvikling.
  • Indgå i såvel fokuseret samt udvidet kommerciel ledelsesgruppe.

Du vil have reference til Henrik Gjerulff Jensen, Head of Sales, NSI. I stillingen vil du blive en del af Nuudays hovedkontor på Teglholmsgade i København.

 

Din profil
Den ideelle kandidat kommer med en relevant videregående uddannelse - gerne med et kommercielt salgsfokus. Derudover er det essentielt, at du har 2+ års salgs- og ledelseserfaringer inden for IT eller telekommunikation samt erfaring med salg af komplekse tekniske løsninger. Du kommer med fremragende salgsledelsesevner og er passioneret for at udvikle og eksekvere succesfulde kommercialiseringsstrategier i Telco/SaaS virksomheder.

Som person har du forståelse for kunders behov og kan sparre internt for at identificere de optimale salgsløsninger. Du er numerisk og komfortabel med at håndtere data, du er veltalende og dine skriftlige rapporter og præsentationer er af klassens bedste. Du rummer en holdning, der er hårdtarbejdende, omstillingsparat, vedholdende og inspirerende over for interessenter omkring dig. Du er en udadvendt person, der besidder fremragende kommunikative evner og kan omdanne kompleks viden til klare planer, brief og generelt forståelige og drevne ideer og budskaber.

Du er en ambitiøs profil, der kan drive pipeline på en struktureret og motiverende måde samt skabe netværk internt i organisationen. Det er vigtigt, at du er i stand til at arbejde på et højt strategisk niveau samtidig med, at du har en hands-on tilgang til opgaven, og fortsat finder motivation i at deltage i en forretning, hvor man konstant tjener penge på omsætningen.

 

Interesseret?
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Klaus Markholt-Hansen på email: klaus@marchermarkholt.com or telefon: +45 2991 1037