fbpx
Marcher Markholt
Marketing Automation Director

Resolution

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Lars Holm Marcher
lars@marchermarkholt.com

Marketing Automation Director til Resolution

Resolution leder nu efter en Marketing Automation Director, som med stærke strategiske evner, tekniskflair og solid erfaring med store mængder kundedata skal opbygge eget team, og i samarbejde med teamet arbejder hen imod Resolutions ambition om at blive det markedsledende bureau inden for aktivering af kundedata.

Om Resolution

Resolution er et digitalt markedsføringsbureau med kontor i København og Aarhus, som skaber forretningsmæssige resultater for deres kunder gennem optimering af hele den tekniske infrastruktur og hertil opererer i alle relevante discipliner; Marketing teknologi, Analytics, Data Aktivering, Search, SEO, Performance Display, Biddable og Marketing Automation. Inden for de digitale specialkompetencer hjælper de især deres kunder med organisk search, web analytics, søgeordsannoncering og indkøb af eksponeringer i realtid.

Resolution bygger solide digitale fundamenter ved hjælp af gennemtestede best practices. De er et fagligt drevet bureau som er ledet og bemandet af specialister. Alle medarbejdere i Resolution har dybe kompetencer på deres respektive områder og de tror på, at deres kunderne får den bedste rådgivning, hvis de taler direkte med de personer der udfører arbejdet for dem, hvorfor Resolution med andre ord tilbyder deres kunder ufiltreret adgang til alle de dygtigste specialister.

Resolution er en del af det globale fællesskab Omnicom Media Group Inc., der har over 70.000 ansatte i mere end 100 lande og er specialiseret inden for marketing, kommunikation og reklame. Et fællesskab som giver Resolution adgang til de bedste specialister i hele verden og uvurderlige relationer til de største medie- og teknologivirksomheder såsom Google Facebook og Amazon.


Stillingen
Som Resolutions nye Marketing Automation Director vil du indgå i en afdeling, som er bureauets nye strategiske investering. Derfor vil du spille en nøglerolle i at bistå med etableringen af afdelingen og sætte den strategiske retning for produkter, kunder og kollegaer. Du vil få til ansvar at opbygge dit eget team og sikre, at I sammen arbejder hen imod Resolutions ambition om at blive det markedsledende bureau inden for aktivering af kundedata. Hertil som den nye Marketing Automation Director vil du spille en central rolle i udviklingen af Resolutions forretning, og vil opleve stor support til din sag fra hele bureauet.

I rollen vil du i samarbejde med et hold af eksperter inden for Marketing Teknologi, Analytics, Data & bruger modellering, samt diverse digitale marketing performance specialister, sikre at Resolutions kunder får mest muligt ud af deres førstepartsdata. Du vil i stillingen arbejde med alt fra udvælgelse af systemer, implementering af de nødvendige integrationer, udtænke flows- og decision trees - til at hjælpe kunderne med strategi og framework for lead nurturing og management.

Ansvarsområder vil blandt andet inkludere

  • Sikre målsætning for afdeling, kommercielle og faglige mål
  • Daglig ledelse og motivering af dit team
  • Udarbejdelse af produkter til afdeling
  • Udarbejdelse af business cases for MA og arbejdet med førsteparts brugerdata på både egne og betalte kanaler
  • Rådgivning om strategi og eksekvering indenfor
    • Indsamling af permissions og leads
    • Lead management og berigelse af brugerdata
    • Udarbejdelse af use-cases og kampagner for egne og betalte kanaler
    • Udvælgelse af og kontinuerligt arbejde med målgrupper
    • Integration og måling af ”offline”-hændelser til både MA-værktøjer samt betalte kanaler
    • Automatisering af målgruppedeling samt lead ads mellem CRM/MA og betalte kanaler som Google og Facebook

Rollen vil arbejde ud af det Københavnske kontor.

 

Din profil

Den ideelle profil kommer med en kandidatgrad inden for forretning, marketing eller kommunikation og har mindst fem års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med Marketing Automation og aktivering af førsteparts kundedata. Resolution leder efter en resultatorienteret kandidat, som har en personlig passion for marketing automation. Du har gennem tidligere erfaring tilegnet dig stærke people management egenskaber og forstår at motivere dit team. Det er en fordel at have tidligere erfaring fra bureau- eller teknologi-siden.

Du har en dyb teknisk forståelse og er ikke bange for at udforske nye systemer. Det er en stor fordel, hvis du kender til systemer som Zapier, Agillic, Drip, HubSpot, ActiveCampaign, SAP, Salesforce eller Mailchimp. I din værktøjskasse indgår desuden værktøjer som postman, postbin, requestbin eller lign. og du har en god forståelse af fundamentale internetteknologier som GET/POST request, xml og json. Yderligere har du et godt kendskab til digital performance marketing og kan tale med om eksempelvis Search, SoMe og Programmatic samt har erfaring med at aktivere førsteparts kundedata på tværs af kanalerne. Ydermere, ser du kundedata som grundlaget for intelligent og brugercentreret markedsføring og er optaget af at aktivere førstepartsdata i både egne og betalte kanaler.

Som person er du kommercielt tænkende og samarbejdsorienteret. Du elsker at udtænkte og foreslå nye værdiskabende projekter for kunderne og at tage ansvar for projekter. Du er en god kommunikatør, som helt naturligt har og opbygger netværk både internt og eksternt. Din faglige nysgerrighed er din primære drivkraft, og du elsker at udfordre status quo og drives af at indgå i et dynamisk og ambitiøst team.