fbpx
Marcher Markholt
Marketing Automation Lead

ApoPro

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Jesper Christiansen
+45 2020 3736
jesper@marchermarkholt.com

Marketing Automation Lead

Marketing Automation Lead til ApoPro

På vegne af ApoPro leder vi efter en Marketing Automation Lead til at udvikle, eksekvere, optimere og rapportere på kampagner og tiltag, med et fokus på at øge loyaliteten hos ApoPros kunder samt tiltrække nye kunder til Danmarks hurtigst voksende online apotek. Har du et analytisk mindset og drives du af at skabe resultater? Drømmer du om at være i en virksomhed, hvor du anvender cutting- edge værktøjer og allerede har implementeret en CDP-løsning? Så er du måske ApoPros nye Marketing Automation Lead.

Om ApoPro

ApoPro er Danmarks online apotek, hvor du nemt og sikkert kan købe recept- og håndkøbsmedicin samt andre apoteksvarer. ApoPro har taget det bedste fra de fysiske apoteker og bygget et intelligent apotek, der løbende bliver klogere på kunderne, og hvor data skaber grundlag for bedre og individualiseret vejledning, der kan være med til at mindske usikkerhed og fejlmedicinering.

Om stillingen

ApoPros nye Marketing Automation Lead vil referere direkte til organisationens Head of Marketing & E-commerce, Margit Friis. Derudover vil du blive en del af ApoPros dygtige marketing team, som består af digitale specialister, en kampagnekoordinator og content creators. Marketing teamet er en del ApoPros kommercielle afdeling, ledet af ApoPros kommercielle direktør, Jørgen Momme Iversen - afdelingen består udover marketing og e-commerce også af indkøb og category management. Derudover vil du også arbejde tæt sammen med firmaets Business Analyst og IT. Hos ApoPro er der højt til loftet, en uformel tone og de er gode til at hjælpe hinanden med afdelingens mange opgaver.

Du vil arbejde på ApoPros kontorer i København og Greve.

Ansvarsområder og opgaver

Som Marketing Automation Lead hos ApoPro vil du være ansvarlig for:

  • Udvælge og segmentere målgrupper baseret på købshistorik, adfærd, triggers, etc.

  • Ansvarlig for udsendelse af kampagnemails

  • Ansvarlig for vækst af vores nyhedsbrevsbase og indsamling og håndtering af permissions

  • Ansvarlig for vores e-mail system (Sales Force Marketing Cloud) og CDP-løsning (Raptor)

  • Designe og implementere kunderejser

 
  • Udvikle marketingkampagner og automatiserede marketing flows inklusive budskaber og indhold

  • Eksekvere, optimere og rapportere på marketingkampagner

  • Evaluere og rapportere på performance i forhold til automatiserede marketing flow hen mod en forbedring af vores kunderejser og øgning af loyalitet og livstidsværdi

  • Udarbejde AB tests på kampagner og forskellige kommunikations-flows

  • Definere, opsætte og optimere automatiserede flows, som spiller en stor rolle i at understøtte ApoPros ambitiøse vækstmål

Din profil

ApoPros kommende Marketing Automation Lead har minimum 3-5 års erfaring fra lignende stillinger, og gerne erfaring fra mindre virksomheder - dette er dog ikke et krav. Derudover ses erfaring med at arbejde hands-on i CDP-løsninger som et stort plus. Du har en merkantil, digital eller afsætningsmæssig uddannelse, men hvilken er ikke afgørende for stillingen. Der indgår ikke personaleansvar i stillingen, men der er mulighed for at få hjælp til praktiske opgaver fra ApoPros studentermedhjælper på lige fod med de øvrige i afdelingen.

ApoPros kommende Marketing Automation Lead er:

  • Ansvarsbevidst og eksekverende – du tager selvstændigt ansvar for at udvikle, drive og drifte dine egne ansvarsområder

  • Forretnings- og resultatorienteret – du drives af at skabe resultater og går benhårdt efter at nå dine og forretningens KPI’er

  • Gode projektledelse egenskaber – du sørger for at dine egne projekter når i mål, og du formår at samle en arbejdsgruppe og drive den fremad samt forstår vigtigheden af interessentinvolvering

  • God dataforståelse – du analyserer ikke bare på de eksisterende data, men kommer også med input til, hvilke data vi mangler, og hvor vi kan finde disse. Men vigtigst af alt så formår du at bruge vores data og indsigter i dit daglige arbejde til at skabe resultater.

  • Du har erfaring med integration og systemer (CDP, E-mailsystemer mm.)

  • Du er respekteret for din faglighed, din erfaring, dit drive og din teamspirit

  • Du opstiller og tester hypoteser og finder nye veje til omsætning

  • Du samarbejder godt både internt og eksternt

  • Du taler og skriver ubesværet på engelsk