fbpx
Marcher Markholt
PR-chef

TV 2

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Jesper Christiansen
+45 2020 3736
jesper@marchermarkholt.com

PR-chef til TV 2

TV 2 søger en visionær og proaktiv PR-chef, som vil blive chef for TV 2s PR-team og ansvarlig for PR og program-omtale. Samtidig får PR-chefen en vigtig rolle i at sikre udvikling af PR på TV 2s streamingtjeneste TV 2 PLAY. 

Om TV 2
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig og stærk position på det danske tv-marked. TV 2 driver public service-kanalen TV 2 og nichekanalerne TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 NEWS og TV 2 SPORT, og samlet set er kanalfamilien Danmarks mest populære. Streamingtjenesten TV 2 PLAY er virksomhedens digitale betalingsunivers, mens tv2.dk og apps er TV 2s frit tilgængelige platforme. Siden 1991 har TV 2 været Danmarks mest sete tv-kanal, og hjemmesiden tv2.dk er et af Danmarks største nyhedssites og er en alternativ vej ind i TV 2s brede programunivers.

På tværs af kanaler og platforme har TV 2 kontakt med over 80 % af danskerne i løbet af en uge. TV 2 driver public servicevirksomhed på et kommercielt grundlag, og årsomsætningen på ca. 2,8 milliarder kroner udgøres af både reklame- og abonnementssalg. TV 2s vision er at engagere og samle danskerne om alt det vi deler. Samtidig skal TV 2 sikre kvalitetsindhold i en omskiftelig medievirkelighed ved at tage fat i nære og relevante emner i varierede dokumentarer og livsstilsprogrammer. TV 2 har omkring 1300 ansatte og hovedkontor i Odense, og har gennem årerne skabt store fælles oplevelser med blandt andet fiktion, dækning af store sportsbegivenheder, velgørenhedsarrangementer, m.fl.

Positionen
Som PR-chef hos TV 2 bliver du ansvarlig for al PR og programomtale i landets største mediehus. TV 2 opererer i et medielandskab, der er i hastig forandring. Der bliver stadig færre seere på den lineære flade, hvorfor TV 2s helt store strategiske satsning i fremtiden er vores streamingtjeneste TV 2 PLAY. Derfor er det vigtigt, at du kender og interesserer dig for at drive den digitale agenda.

PR og programomtale en vigtig disciplin for TV 2, når vi engagerer danskerne i debat om samfundet og udvikling af demokratiet. Vi sætter en ære i at sætte de vigtigste dagsordner og sikre, at alle stemmer bliver hørt og bliver til samtaler. Ligesom, at vi laver dansk og folkeligt indhold, der hæver barren for, hvad public service er. Vi har en bred vifte af programmer og arbejder proaktivt med vores formater. Lige fra den bløde fredagsunderholdning til den dybdegående dokumentar.

Dine opgaver består i:

  • Ledelse og udvikling af PR-teamet
  • Strategisk PR-rådgivning på alle TV 2s program formater, herunder presserådgivning af redaktører, medvirkende og værter
  • Understøttelse af TV 2s rejse mod en streamingvirkelighed
  • Understøtte samarbejdet på tværs i organisationen– ikke mindst samarbejdet med TV 2s redaktioner, TV2.dk, brandingteamet og medieplanlægningen.
  • Ansvar for PR-mæssig prioritering og strategi for TV 2s programformater
  • Skedulering og bemanding af TV 2s PR-events
  • Udvikling og implementering af handlingsplaner for teamet

 

Du bliver chef for PR-teamet, der består af ca. 12 personer fordelt på PR-konsulenter, tekstforfattere og billedredaktører. Du har medarbejdere siddende på TV 2s lokationer i Odense og på Teglholmen. Din faste arbejdsplads bliver TV 2 Teglholmen, men du skal regne med at have faste arbejdsdage i Odense. Du referer til kommunikationschefen og indgår i TV 2 kommunikations ledelsesteam.

 

Som PR-chef for TV 2 bliver du en del af en afdeling, som arbejder professionelt med alle dele af TV 2s kommunikation, herunder corporate kommunikation, intern kommunikation, programomtale og proaktiv PR. Kommunikationsafdelingen er underområde i TV 2 Marketing, hvorfor du også vil blive del af et stærkt team med godt 100 dygtige kolleger.

 

Din profil
Da du bliver en del af et stort hus med stor aktivitet, er det essentielt, at du forstår at samarbejde på tværs af afdelinger og faglige profiler. Du besidder en god portion empati, har øje for dine medarbejdere og en oprigtig interesse i at udvikle både dem og dit team.

TV 2 sætter fagligheden højt og har derfor kontinuerlig fokus på kompetenceudvikling blandt medarbejdere og ledere. Det forventes derfor, at du selv tør og evner at sætte barren højt – både fagligt og som leder og har et stort personligt drive og et engagement, der smitter. Du er opdateret på tidens og samfundets tendenser og udvikling, forstår at aflæse mediebilledet og kommer med oprigtig lyst og vilje til at blive en del af landets største mediehus.

Vi forventer, at du kan nikke genkendende til nedenstående:

  • Du excellerer i PR, er opsøgende og har blik for den gode historie.
  • Du har solid erfaring med rådgivning.
  • Du har erfaring med issue management.
  • Du har et stærkt netværk i pressen og mediebranchen og kan skabe synlighed i offentligheden.
  • Du har solid ledelseserfaring samt evner og har en interesse i at lede og udvikle mennesker.
  • Du er visionær og brænder for det kommunikationsstrategiske arbejde.
  • Du har flair og interesse for den digitale udvikling.
  • Du er en seniorprofil med dokumenteret erfaring fra en lignende stilling.