fbpx
Marcher Markholt
Presseansvarlig

Deloitte

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Jesper Christiansen
+45 20 20 37 36
jesper@marchermarkholt.com

Presseansvarlig til Deloitte

Presseansvarlig til Deloitte

På vegne af Deloitte, leder vi efter en en presseansvarlig, der kan sætte virksomheden på den samfundsmæssige agenda ved at positionere temaer frem for løsninger.  Den rette kandidat skal være skarp til at formulere budskaber, skrive artikler, fortælle historier og ikke. mindst bygge stærke relationer til journalister og andre eksperter.

 

Om Deloitte

Deloitte er Danmarks største rådgivningshus inden for revisions- og konsulentydelser. Man er en integreret del af et nordisk og globalt samarbejde, hvor man arbejder på tværs af teams lokalt og globalt. Deloitte repræsenterer mange forskellige sektorer og repræsenterer virksomheder i alle størrelser.

Udover rådgivning inden for revision, skat, M&A og business transformation, er de helt afgørende temaer klima og bæredygtighed, digital transformation, cyber og compliance.

 

Stillingen

Deloitte søger en Presseansvarlig der kan skabe legitimitet og en troværdig ekspertposition for Deloitte. En presseansvarlig, der kan sikre høj kvalitet i deres presseaktiviteter og opbygge tætte relationer til journalister og andre eksperter. Rent konkret er der tale om en presseansvarlig, der kan:

  1. Udarbejde og følge en strategi og plan for PR i Danmark
  2. Identificere samfundsrelevante temaer og emner, som følger forretningsstrategien og som Deloitte bør tage en ekspertposition på
  3. Opbygge og styrke Deloittes relationer til nøglejournalister og analytikere, og i den forbindelse positionere de rette ledere i samfundsdebatten
  4. Skrive artikler, debatindlæg, pitches og pressetekster
  5. Være rådgiver og sparringspartner for talspersoner i Deloitte
  6. Har erfaring med issues- og krisehåndtering

Sidst men ikke mindst søger Deloitte en presseansvarlig, der drømmer om at gøre en forskel. Du skal have en skarp pen, være skarp til pressehåndtering, stakeholder relations og have stærke kommunikative evner. Samtidig skal du kunne arbejde struktureret og handlingsorienteret og trives i et tempofyldt miljø med mange bolde i luften. Du skal have et stærkt selvstændigt drive men også være god til at indgå i forskellige teams. 

Organisatorisk kommer du til at sidde i marketing- og kommunikationsafdelingen, som driver markedsrettede aktiviteter og styrker Deloittes arbejde med kunderelationer. Afdelingens mission er at beskytte og styrke Deloittes brand via målrettede marketing- og kommunikationsaktiviteter inden for bl.a. digital markedsføring, eminence, relationer, brand, PR og kommunikation.

 Teamet består af en række super dygtige marketingspecialister og strategiske sparringspartnere, som arbejder tæt sammen om at positionere Deloitte inden for ønskede temaer med de rette aktiviteter og på de rette platforme.

 Medarbejderne stiller høje krav til sig selv og hinanden, men ud over engagement og drive er der også plads til smil og humor. Der lægges vægt på at opretholde en positiv, initiativrig og nytænkende indstilling til tingene, så man hele tiden udvikler sig. Innovation er en af Deloittes vigtigste leveregler – også i kommunikation.

 

Din profil

Du kan sandsynligvis svare ja til de fleste af nedenstående kriterier:

  • har en videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik, sprog eller marketing
  • har 6-8 års erfaring som kommunikationsrådgiver, konsulent eller journalist
  • har praktisk erfaring med pressehåndtering og journalistrelationer
  • har erfaring fra en større virksomhed, der operer globalt – eller fra kommunikationsbureau
  • har et stærkt drive og trives i en tempofyldt virksomhed

 

Interesseret?

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på mail: jesper@marchermarkholt.com eller på telefonen: +45 20 20 37 36