fbpx
Marcher Markholt
Projektleder

Nørgård Mikkelsen

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Maren Skarneck
+45 25 28 88 31
maren@marchermarkholt.com

Projektleder til Nørgård Mikkelsen

På vegne af Nørgård Mikkelsen leder vi lige nu efter en kompetent og erfaren Projektleder, som selvstændigt kan udvikle og drive kunderelationen fra A-Z. Du vil blive en del af et dynamisk team med kontaktchefer og andre projektledere, og du vil dagligt servicere nogle af Danmarks største og mest kendte brands.

Om Nørgård Mikkelsen

Nørgård Mikkelsen er et af landets stærkeste reklame- og marketingbureauer med en alsidig portefølje af ambitiøse kunder indenfor både BtC og BtB. Siden 1967 har det 100% danskejet og partnerdrevede full-service bureau haft en sund forretning med konstant udvikling. Bureauets store nysgerrighed på nye medier, salgskanaler og forretningsområder er drivkraften, der sikrer en stadig udvikling, og det er samtidig årsagen til, at Nørgård Mikkelsen i dag ligger helt i top på den årlige MyImage-analyse.

De omkring 80 specialister er fordelt på to afdelinger i København og Odense. Alt efter hvor du bor, bliver din faste arbejdsplads enten i afdelingen i København eller Odense, men du vil indgå i et stærkt fællesskab, som håndterer kunder i hele landet, hvor kunde-teams først og fremmest sammensættes på baggrund af kompetencer. Kreative, designere, strateger, antropologer – krøllede hoveder og excel-hjerner, der alle har ét fælles mål: At skabe værdi for mennesker og vækst for brands. Hos Nørgård Mikkelsen er der højt til loftet og store ambitioner. Som kundelisten antyder, er det faglige niveau tårnhøjt hos Nørgård Mikkelsen. Dette skyldes ikke mindst sammensætningen af forskellige kompetencer, som skaber et dynamisk miljø, hvor alle har noget unikt at byde ind med.

Arbejdsmiljøet er uformelt, og bureauets fokus på godt kollegaskab (Vi-kultur) og personlig udvikling er en hjørnesten i kulturen. Hos Nørgård Mikkelsen tilbydes samtidig en fleksibel hverdag, som du i høj grad selv er med til at sætte dit præg på.

Om rollen

I rollen som den nye Projektleder for Nørgård Mikkelsen (København eller Odense) organiserer og styrer du centrale kundeudviklingsprojekter for vores store kunder, samtidig med at du sikrer levering til tiden, inden for budgettet og med høj kvalitet. I den daglige forretning forventes du at lede projekter, hvorfor stærke projektledelsesevner er et must. Du kommer til at spille en central rolle gennem hele projektets livscyklus; du vil gøre brug af din strategiske tænkning og projektlederevner herunder tackle mere praktiske opgaver. Som Projektleder får du ansvaret for den daglige kundekontakt på udvalgte kunder indenfor både BtC og BtB. Du vil fungere som serviceorgan og rådgiver for kunderne på et højt niveau, og du skal anvende din viden og kompetencer indenfor håndteringen af komplekse løsninger til at integrere både data, medie og kreativitet.

  • Daglig ledelse og håndtering af kunderelationer og kundeprojekter
  • Medvirke til strategisk planlægning i samarbejde med kontaktchefer og kunder
  • Udvikling af projektomfang, planer og budgetter
  • Idé- og udviklingsprocesser af kreative løsninger til kunder
  • Implementering og eksekvering af projekter for- og i samarbejde med kunder
  • Produktion af præsentationer og oplæg af høj kvalitet til interne møder og kundemøder
  • Proaktivt at sikre, at hindringer mindskes, og projektrisici minimeres
  • Budgetlægning, ansvar og opfølgning
  • Projektstyring, som omfatter sikring af fremdrift på tværs af forskellige afdelinger og sikring af leverancer til tiden og til budgettet
  • Være en daglig sparringspartner for dine kolleger

Din profil

Ideelt set søger vi en marketinguddannet person, som har omkring 3-5 års erfaring med projektledelse fra enten reklame- eller mediebureau. Vi forventer en Projektleder, der kan tage føringen og drive kundeprojekter i hele processen fra A-Z – herunder overholde budgetter og skarpe deadlines. Du besidder et struktureret mind-set, og demonstrerer løsninger, der afspejler kreativitet og innovation. Derudover skal du kunne bevare overblikket gennem hele processen og sikre, at kvaliteten altid er i top - også når det går stærkt.

Som person er du struktureret, ansvarsbevidst og mestrer kunsten at have mange bolde i luften på én gang. Du har et godt humør, arbejder selvstændigt og har gennemslagskraft. Derudover trives du med at samarbejde og kan lide at arbejde i et dynamisk hus hvor ikke 2 dage er ens. Ydermere er du bosat i København eller Odense.