fbpx
Marcher Markholt
SEO Specialist

ApoPro

Hvis du vil vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Jesper Christiansen
+45 20 20 37 36
jesper@marchermarkholt.com

SEO Specialist til ApoPro

På vegne af ApoPro søger vi en analytisk, skrivende og ambitiøs SEO Specialist, som med dyb forståelse for både forbrugere og søgemaskiner bliver ansvarlig for SEO-området og eksekveringen for ApoPro.dk og dermed have en afgørende rolle i at fremme ApoPros synlighed.


Om ApoPro

ApoPro er Danmarks største og hurtigst voksende online apotek, hvor du nemt og sikkert kan købe recept- og håndkøbsmedicin samt andre apoteksvarer. ApoPro har taget det bedste fra de fysiske apoteker og bygget et intelligent apotek, der løbende bliver klogere på kunderne, og hvor data skaber grundlag for bedre og individualiseret vejledning, der kan være med til at mindske usikkerhed og fejlmedicinering.


Om stillingen

Som SEO Specialist er du være med til at udvikle SEO-strategien for ApoPro og varetage eksekveringen og implementeringen. Med en idéel balance mellem teknik, sprogbrug og en stærk forståelse for kundernes opfattelse af ApoPro spiller du en central rolle i at udvikle og optimere ApoPro.dk til både brugere og søgemaskiner.

Du fungerer som eksperten på området, hvor du bliver ansvarlig for at udtænke, udvikle og eksekvere SEO-tiltag med høje ambitioner om at forbedre ApoPros synlighed og engagement med deres platforme.

Som ApoPros SEO Specialist får du ansvaret for at drive al SEO arbejdet. Du er eksekverende og skriver selv dine tekster samt SEO-optimerer de tekster, der skrives af dine farmaceutiske kollegaer. Du er ansvarlig for samarbejdet med vores SEO-bureau og er i tæt dialog med dem omkring optimering af link building og udvikling, og du er så analytisk og teknisk funderet, at du også kan varetage disse to sider af SEO-arbejdet.

Stillingen tilbyder stor selvstændighed og ansvar, herunder at sikre synergi med øvrige digitale marketingtiltag og kanaler. Det er derfor afgørende, at du kan lide at arbejde med en bred kontaktflade og besidder de rette faglige og personlige kompetencer, der kan medvirke til yderligere styrkelse af organisationens interne og eksterne samarbejder.

For at få succes i stillingen, kræver det, at du er digitalt velfunderet og har øje for forbrugernes online ageren. Det er essentielt, at du har stor hands-on erfaring inden for feltet, besidder stor forretningsforståelse og har den trækkræft, der skal til for at skabe den mest effektive SEO-strategi – og eksekvere den. Du ved med andre ord, hvor du skal se efter muligheder, hvad du skal se efter, og har en klar holdning til, hvad du vil gøre ved det.

Du vil referere til Head of Marketing & E-commerce og indgå i en kommerciel afdeling bestående af dygtige specialister inden for bl.a. e-commerce, marketing automation, SoMe, kommunikation og branding samt have adgang til content fra såvel samarbejdspartnere som interne specialister i form af farmaceuter og farmakonomer.


Ansvarsområder og opgaver

Du får ansvaret for, at:
• Udvikle og eksekvere SEO-strategien
• Gennemføre søgeordsanalyser med henblik på anbefalinger til content
• Optimere og skrive SEO-baseret website-indhold/content, landing pages m.v.
• Reviewe tekniske SEO-issues og anbefale løsninger
• Identificere og eksekvere på off-page optimeringsprojekter f.eks. link-building
• Indsamle data og rapportere på synlighed, trafik, rankings og andre SEO-metrics
• Samarbejde med og koordinere SEO-indsatsen internt og eksternt, herunder samarbejde med kolleger i marketing, udviklingsafdelingen, content providers og eksterne samarbejdspartnere
• Proaktivt identificere muligheder indenfor dit område, eksekvere, teste og justere baseret på resultater

Din profil
Den ideelle kandidat kommer med en solid forståelse for SEO, har minimum 5 års hands-on erfaring med at administrere og eksekvere SEO-aktiviteter. Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har opnået stærke resultatet inden for SEO på enten bureau eller i en større virksomhed med høje omsætningsmål. Du er teknisk velfunderet, har stor forståelse for tal og data samt for arbejdet med datasæt og Excel og er verdensmester i at skrive SEO tekster. Samtidig kommer du med forståelse for marketing og kommunikation og har den sult der skal til for at drive SEO-arbejdet fremad i højt tempo.

Gennem din karriere har du tilegnet dig viden inden for nøgleplatforme som Google Keyword Planner, Search Console, Google Analytics og Site audit-værktøjer, og udtryk som Schema Markup, Canonical og lignende er ikke fremmede for dig.

Som person er du struktureret og ansvarsfuld og kommer med et stort og nysgerrigt drive. Du er handlekraftig og opfindsom, og du tager selv teten og evner at arbejde selvstændigt og målrettet.

Samtidig er du imødekommende og trives med at arbejde på tværs af en organisation og finder det inspirerende at indgå i samarbejde med - og bygge bro mellem et bredt antal af mennesker og samarbejdspartnere. Dertil besidder du gode kommunikationsevner, hvorfor du finder det let at formidle og tilpasse idéer.

Du brænder for SEO, og med et stort drive og nysgerrighed har du en naturlig interesse i at holde dig opdateret med digitale trends inden for feltet. Du har en oprigtig interesse for dit felt og med en udpræget forretningsmæssig tilgang har du stor indsigt i menneskers ageren og handlen på diverse sites. Du ved derfor, hvordan der sikres det rette indhold for forbrugere, samt evner at udvikle og eksekvere en SEO-strategi, som skaber værdi for både kunde og forretning. Med passion og stærke tekniske kompetencer vil du kunne bidrage i en digital vækstorganisation, hvor der er mulighed for stor både faglig og personlig udvikling.


Interesseret?

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen kan du kontakte Jesper Christiansen på e-mail: jesper@marchermarkholt.com eller mobil 20203736.