Marcher Markholt
Asset Management Specialist

BoligPortal

If you want to know more about the job
you can contact:

Jesper Christiansen
+45 20 20 37 36
jesper@marchermarkholt.com

Asset Management Specialist

På vegne af BoligPortal søger vi en Asset Management Specialist, der skal hjælpe virksomheden med at lave og udvikle fremtidens udlejeradministrationsværktøjer. Hele branchen står foran en simplificering: Væk fra manuelle arbejdesgange til en fuldautomatisk oplevelse. Det forventes derfor, at du har gode kommunikationsevner og formår at skabe service og rådgivning i en klasse for sig.

Om BoligPortal
BoligPortal er Danmarks største lejeboligportal. Deres medarbejderskare på mere end 50 passionerede ansatte driver fra kontoret i Aarhus platforme, hvor lejere og udlejere af boliger finder hinanden. Årligt tjekker mere end 4 millioner besøgende ind på boligportal.dk, og gennem sitets annoncemuligheder gør BoligPortal det nemt at finde lige dén bolig eller dén lejer, som udgør det bedste match. Deres position som markedsleder i Danmark er funderet på mere end 20 års erfaring inden for boligmarkedet, og de har de seneste år oplevet stor ekspansion på det svenske marked.

Visionen har fra starten været at skabe en PropTech-platform, der kan samle hele lejemarkedet på ét sted. Her kan de, der søger boliger og dem der annoncerer, få mulighed for at mødes under ét tag. Visionen er mere end blot en hjemmeside, men derimod at være den teknologiske platform, der forbinder lejere og udlejere på et trygt og transparent lejeboligmarked med et produktudbud, der løbende opdateres via teknologiske muligheder.

BoligPortal er en del af North Media A/S, som er Danmarks eneste børsnoterede mediekoncern og virksomheden er certificeret som ”Great Place to Work”.

Stillingen
Som Asset Management Specialist hos BoligPortal bliver din fornemmeste opgave at assistere i en yderligere professionalisering af BoligPortal. Administrationsarbejdet hos BoligPortal varetages i dag gennem en række værktøjer, som portalen har udviklet til netop det formål. Ønsket er nu at løfte barren yderligere og udfordre den eksisterende måde at agere i markedet på – og her kommer du som Asset Management Specialist til at spille en afgørende rolle.

Du vil indtage en rolle, hvor dine indsigter fra udlejningsbranchen og dit kendskab til processerne skal løfte kompetenceniveauet for alle led i virksomheden, herunder sælgere og udviklere. Din opgave vil derfor være at garantere indsigtsbaserede og stærke løsninger og efterfølgende formidle disse til udlejere, så BoligPortal kan styrke sin position som Danmarks største lejeboligportal. Kort sagt bliver dit ansvar at udvikle den interne professionalisme og sikre, at der kontinuerligt kommunikeres på et sprog, som udlejerne forstår og selv taler. Du kommer hermed til at agere bindeled mellem den eksisterende forretning og udlejerne, lige som du får til opgave at garantere en sammenhæng mellem det udviklerne tror, at udlejerne vil have, og det udlejerne reelt ønsker. For at kunne varetage denne funktion er det derfor essentielt, at du kommer med et dybdegående kendskab til alle rutinerne på et ejendomsadministrationskontor og at du besidder overbevisende kommunikative evner, da du både kommer til at afholde webinarer for udlejere samt vejlede både sælgere, udviklere og ledelse. 

Helt konkret kommer du i rollen som Asset Management Specialist til at arbejde med følgende:

  • Afholdelse af webinarer, produktpræsentationer- og gennemgang for kunder, netværksmøder og FAQ
  • Værktøjer til BoligPortals udviklere med det formål at møde markedet mest effektivt
  • Produktindspark, herunder funktioner og prioriteringer
  • Forretningstrategi og Go-To-Market, herunder planlægning af produktlanceringer
  • Content og mails, herunder planlægning og budskaber samt kvalitetskontrol af kommunikationen som led i at sikre, at der kommunikeres på det rigtige niveau til de forskellige segmenter

Din profil
For at komme i betragtning til stillingen som Asset Management Specialist kommer du ideelt set med et solidt branchekendskab og 5-10 års erfaring inden for asset management. Du finder stor motivation i at sætte retningen for din virksomheds ejendomsadministration og -drift, lige som du er en exceptionel kommunikator med en god forretningsforståelse og et stort kundefokus, som stadfæstes i din evne til at tage initiativ til en stærk og værdiskabende kunderelation.

Som person er du proaktiv, fleksibel og digitalt orienteret samtidig med, at du er opdateret på nye trends og tendenser i branchen. Du søger et naturligt ansvar for de opgaver, du sidder med, og du tager godt imod udfordringer samt trives i en arbejdssetting, der bærer præg af et gennemgribende engagement og en stor professionalisme.

Du er en teamplayer til fingerspidserne og har stor forståelse for synergien i at samarbejde på tværs af segmenter. Endvidere har du et stærkt strukturgen og du sætter en ære i at overholde aftaler og deadlines. Du er desuden selvstændig og ambitiøs og brænder for dit fag. Til slut er du passioneret omkring dit arbejde og er klar til at tage dit næste karriereskridt hos en virksomhed, hvor du får rig mulighed for at bringe dine kommunikationsevner i spil i dialogen med mange forskellige interessenter og sætte dit aftryk på forretningen.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på mail: jesper@marchermarkholt.com eller telefon: +45 2020 3736.