Marcher Markholt
Chief Operational Officer

Obsidian Media

If you want to know more about the job
you can contact:

Lars Holm Marcher
+45 24 87 55 31
lars@marchermarkholt.com

Chief Operational Officer

På vegne af Obsidian Media leder vi efter en erfaren Chief Operational Officer, som med kommerciel flair og stærke ledelsesevner vil blive ansvarlig for etablering af digitale forretningsprocesser samt for at træffe taktiske og strategiske indsigtsbaserede beslutninger med udgangspunkt i store mængder data. 


Om Obsidian Media

Obsidian Media er et innovativt digitalt mediehus stiftet i maj 2019 af erhvervsprofiler med mere end 15 års erfaring inden for digitale marketingdiscipliner, herunder performance marketing, kombinerer teknologi og agile processer med online marketing- og medieforståelse til at skabe velfungerende og strategiske forretningsprocesser. De er en virksomhed i vækst, som via intelligente løsninger primært inden for content- og search-marketing og et globalt setup driver en portefølje af medier, som stort set alle monetizes via affiliate marketing-modellen. Deres medier er således annoncefinansieret via partneraftaler med webshops som Amazon, og de har både store og små webshops på tværs af Skandinavien, Tyskland og USA, hvilke også er de markeder, de opererer i.

 

Obsidian Media er en dynamisk og ambitiøs virksomhed med målrettede planer om yderligere international skalering og vækst, som både skal udspringe fra deres kontor i Aarhus og fra deres officehub i Banja Luka i Bosnien, hvor der på nuværende tidspunkt er ni fuldtidsansatte, samt en bred vifte af freelancere og bureauer fra ind og udland

 

Stillingen

Som Chief Operational Officer vil du træde ind i en agil virksomhed og blive en del af et internationalt team, som opererer ud fra både Danmark og Bosnien, hvor du vil få god mulighed for at udfolde både dine ledelsesevner, tekniske forståelse og analytiske færdigheder.

 

Hos Obsidian Media er der ikke langt fra idé til handling, og du vil få det overordnede ansvar for at etablere velfungerende digitale forretningsprocesser og -planer og sætte forretningsstrategier i system. Du vil blive ansvarlig for at træffe taktiske og strategiske beslutninger med udgangspunkt i store mængder data og vil derudover arbejde med ledelse i et internationalt team, herunder lede deres Performance team.
I rollen vil du opnå dybt kendskab til digital forretningsdrift i stor skala samt få plads til at udfolde og forbedre dine analytiske evner til at se forbedringer og vækstmuligheder. Sammen med dit dedikerede team og på baggrund af stærke lederegenskaber og strukturerede tilgang, vil du endvidere få ansvar for at optimere en stor portefølje af digitale aktiver.

Du vil i udgangspunktet arbejde ud af Obsidian Medias kontor i Aarhus og referere direkte ind til Obsidian Medias CEO; Emil Børsting Sørensen.

Din profil

Den ideelle profil besidder den rette kombination af kommerciel, analytisk og strategisk forståelse og har enten en baggrund inden for digital marketing eller en baggrund inden for ledelse eller consulting-branchen, hvor du har opbygget stærke kommercielle, analytiske og ledelsesmæssige evner, som gør dig i stand til lede et team samtidig med at du opnår dybere kendskab til branchen. Det anses derfor som et stort plus, hvis du har teknisk erfaring inden for digitale medier eller online marketing, men det er ikke et krav, såfremt du har den nødvendige værktøjskasse af erfaring og talent.

Som person har du naturlig flair for at strukturere processer samt for planlægge en stor og bred mængde af opgaver, og har dertil evnen til at videreformidle og uddelegere dem til dit team. Du er komfortabel med ledelse og strategi, men er heller ikke bange for at vise vejen frem ved at tage teten og eksekvere selv. Dette som en udpræget teamplayer, der udover stor målrettethed også finder glæde i socialt samvær med kolleger.

Når du arbejder, er det med høj struktursans og en analytisk og løsningsorienteret tilgang, og du finder dig tilpas i en nøglerolle i en forretning med et komplekst og globalt setup, og er ikke bange for at tage det overordnede ansvar for en større millionomsætning fra dag 1. Du evner at se tingene i et større og bredere perspektiv, da du har en forståelse for, hvad der skal til for at skabe fundamentet for at skalere en digital forretning Til sidst har du blod på tanden og motiveres af stort ansvar, en stejl læringskurve, personlig udvikling og ikke mindst en entreprenant startup-kultur, hvor der stræbes hårdt efter at fortsætte et væksteventyr på mod nye markeder og kontinenter og ikke mindst have det sjovt og fejre de fælles sejre i teamet.

Interesseret?

Hvis du er interesseret i at høre nærmere, kan du kontakte Lars Holm Marcher via mail: lars@marchermarkholt.com eller telefon: +45 24 87 55 31.