Marcher Markholt
Engagement Editor

Bonnier Publications

If you want to know more about the job
you can contact:

Jesper Christiansen
+45 20 20 37 36
jesper@marchermarkholt.com

Engagement Editor for Bonnier Publications

På vegne af Bonnier Publications søger vi en analytisk og detaljeorienteret Engagement Editor til historie - og natural science området, som med en journalistisk tilgang og på baggrund af et datainformeret grundlag kan tage Bonniers indhold op på et endnu højere og nytænkende niveau.

 

Om Bonnier Publications

Bonnier Publications er en medievirksomhed og Nordens største udgiver af magasiner med mere end 50 titler. Virksomheden beskæftiger 500 dedikerede medarbejdere, som leverer viden og underholdning af høj kvalitet til de omkring to millioner mennesker, som hver måned læser deres magasiner. Virksomheden udgiver endvidere bøger, lydbøger og podcast samt driver flere end 50 hjemmesider.

Bonnier Publications' speciale er cross-border publishing. Det betyder, at en række magasiner har én hovedredaktion i København og at de øvrige udgaver af magasinet oversættes og bearbejdes nationalt.  De har hovedsæde i København og har derudover kontor og redaktion i Stockholm. Organisationen indgår i det svenske, familieejede Bonnier, der er et mediekonglomerat med blandt andet avishuse, forlag og digitale medievirksomheder i 20 lande.

 

Stillingen

Som Bonniers nye Engagement Editor vil du træde ind i en dynamisk virksomhed, hvor der er højt til loftet og god mulighed for at sætte et personligt og unikt præg. Du vil indgå i et lederteam, hvis opgave består i dels at transformere organisation og workflow, dels at optimere indhold og dertilhørende plan, så det fungerer optimalt på de digitale mediers præmisser.

Bonnier Publications ønsker mere fokus på engagement-parametre og brug af journalistiske værktøjer, der kan øge content performance. De ønsker at styrke og forbedre deres indhold yderligere og er dertil på udkig efter en profil, der gennem stærkt og fængende indhold kan hjælpe virksomheden med at øge kunderetention og værdiopfattelse af brandet.

Med et både innovativt og strategisk mindset vil du indgå i redaktionens løbende kreative proces med at teste og udvikle engagerende og singulært indhold under brainstorming møder. Dette sker i tæt samarbejde med journalister, visuelle kræfter og specialister, og du vil samtidig have tæt dialog med den tværredaktionelle data/webanalytiker i forhold til løbende at overvåge virkningen af indsatsområde samt scope A/B tests og deep dives. Du vil få medarbejderansvar, hvorfor det er essentielt, at du ud over at have et stærkt, selvstændigt drive også rummer en god portion empati og forståelse for at motivere alle spillere på banen.

Dine primære ansvarsområder dækker følgende:

  • Udforskning og implementering af det ideelle setup for brug af widgets, artikellængde og digitale formater
  • Implementering af engagerende elementer som f.eks. teasers, animationer, quick polls, quizzer i Bonniers produktion – enten som enkeltstående elementer eller som dele af stories – på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter
  • Medvirke til at finde og udvikle områder med særligt potentiale, der yderligere kan øge engagement eller på sigt kan foldes ud som kurser
  • Fokus på redaktionel “nudging” på site, i app og i nyhedsbreve – særligt med fokus på eksisterende abonnenter
  • Medansvar for at udvikle et ugerul, der bedst muligt imødekommer abonnenternes behov og ønsker i løbet af et døgn/ugen
  • Medarbejderansvar og tæt samarbejde med journalister, kreative og analytiske profiler

Du vil referere direkte til Sebastian Relster, chefredaktør for science/knowledge-gruppen og blive målt på engagement parametre som fx genbesøg, CPI, scroll depth og time spent.

 

Din profil

Vi er på jagt efter en profil, som har erfaring med digital produktion af redaktionelt indhold og kommer med et bredt kendskab til digitale tools og analyseværktøjer. Det er essentielt, at du har stor viden om digitale læse- og forbrugsmønstre og samtidig har både lysten og viljen til at sætte dig ind i Bonniers målgruppe(r)s præferencer og behov. Dertil forstår du de journalistiske trickers, der fanger og fastholder brugeren samt kan udvikle og implementere disse gennem både traditionel og digitalt indhold. Det kunne derfor tænkes, at du har en uddannelse inden for journalistik eller digital produktion, men vigtigst er det, at du kommer med relevant erfaring fra en lignende stilling, hvor du har været vant til at sætte den redaktionelle ramme for primært digitalt content.

Som person er du udadvendt og åbensindet, men er samtidig robust og fattet og forstår at skabe ro og tryghed blandt dine medarbejdere – også når der er mange bolde i luften og deadlines er lige rundt om hjørnet. Hertil bidrager du med et positivt og optimistisk livssyn, der både smitter og bidrager til en god og åben kultur og som samtidig kan sætte skub i kreative og strategiske processer. Du er struktureret og datadrevet og har hermed en analytisk tilgang til, hvordan indholdet performer i forhold til udvalgte KPI’er. Du er passioneret omkring dit fag, holder dig opdateret på samfundets trends og tendenser og motiveres af at være både kreativ og strategisk og har dertil en forståelse for, at øget engagement ikke blot er kaloriefattig clickbaiting, men kræver innovativ flair og dyb brugerforståelse.

 

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på mail: jesper@marchermarkholt.com eller telefon: +45 2020 3736.