Marcher Markholt
Key Account Manager

Foodpeople A/S

If you want to know more about the job
you can contact:

Ida Sganzerla
+45 53844646
ida@marchermarkholt.com

Key Account Manager til Foodpeople A/S

Key Account Manager til Foodpeople A/S

På vegne af Foodpeople søger vi en Key Account Manager med en ambitiøs sælger i maven, passion for gode råvarer og et stærkt kommercielt mindset, som med ansvar for salg og forretningsudvikling for premium-brands vil indfri virksomhedens strategiske ambitioner på retail- og Away-from-Homeområdet.

Om Foodpeople A/S

Foodpeople ønsker at være en toneangivende og værdiskabende fødevarevirksomhed, der udfordrer den etablerede fødevarebranche. I virksomheden brænder man for at være et sted, hvor stolte kulturer og passion for god mad mødes. Stærke, italienske og danske håndværks- og gourmettraditioner, en kompromisløs tilgang til fødevareproduktion, og et udtalt fokus på kvalitet, ærlige råvarer og økologi, danner tilsammen grundlaget for de tre brands Il Fornaio, Jalm&B og Trianon.

Il Fornaio er økologisk, italiensk håndværk med en gourmetkoks kompromisløse tilgang til mad - skabt af Era Oras grundlægger Elvio Milleri, som stadig er medejer af virksomheden. Trianon er traditionelt, dansk bagerhåndværk, som tager afsæt i flere generationers bagertraditioner. Nyeste familiemedlem, Jalm&B, bibringer Foodpeople det bedste af de to verdener – nutidigt og økologisk dansk håndværk. Jalm&B har på kort tid etableret sig som et væsentligt Foodservice/BTB-brand og er nyligt lanceret succesfuldt i detailhandlen.

Foodpeople beskæftiger næsten et hundrede dedikerede og versatile medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Udover de ansatte, har Foodpeople samarbejde og partnerskab med et vidtspændende udvalg af ligesindede fødevareproducenter, økologer, landmænd, restauranter og NGO’r.
Samarbejdspartnere tæller blandt andre Amass, Hegnsholt, Dansk Vegetarisk Forening, FOOD (Food Organisation of Denmark), Masterchef, Coop Crowd Funding, Samsø Mel, Thise Mejeri og senest noma’s nye burger restaurant Popl.

Foodpeople har det seneste halve år gennemgået en spændende organisatorisk udvikling grundet ændringer på markedet, hvor detailhandelen er vækstet markant. Derfor er Foodpeople nu på jagt efter en profil med stærke, kommercielle kræfter, flair for salg og værdiskabende forhandlingsvant brobygger.

Stillingen

Som Key Account Manager hos Foodpeople A/S vil du få ansvar for salg og forretningsudvikling for virksomhedens samlede premium brand-portefølje inden for brød og handelsvarer.
Med klart opstillede mål for øget omsætning og indtjening vil du skulle stå for salg til nogle af de største spillere på dagligvaremarkedet.

Hertil vil du få til opgave at udvikle de økologiske brands Il Fornaio og Jalm&B på dagligvarer- og måltidsmarkedet; dette i tæt samarbejde med blandt andre Foodpeoples Business Unit Managers og marketing. Foodpeople forventer at kunne fordoble virksomhedens samlede salg inden for de næste 5 år.

For at kunne indfri disse målsætninger er det essentielt, at du er kommercielt drevet, har flair for budgethåndtering og økonomi, og at du dertil har en helt grundlæggende forståelse for de forretningsmæssige muligheder og udfordringer, virksomheden står overfor.

I dette ligger også, at du har en finger på pulsen og stor indsigt i trends i branchen, og at du evner at omsætte dette til stærke koncepter, der kan genere salg for både dine kunder og for Foodpeople.

Som Key Account Manager vil du indtage en synlig position, og du vil skulle indgå i tæt dialog med udvalgte kunder inden for dansk detailhandel. Det er derfor væsentligt, at du både er en stærk relationsskaber, og at du finder det naturligt at påtage dig en rolle med stor social berøringsflade. Det er samtidig vigtigt, at du formår at etablere velfungerende samarbejder med både kunder og interne marketingansvarlige i forbindelse med produkt- og aktivitetsudvikling.

Foodpeople er en stærkt passionsdrevet virksomhed, og med det følger et ansvar for at sikre, at kvalitet, ærlighed og passion for god mad – virksomhedens værdier – altid ligger til grund for de projekter, du initierer. Det er derfor afgørende, at du identificerer dig med disse værdier, og en stor fordel hvis du er en lige så passioneret ’foodie’ som resten af dine kommende kollegaer hos Foodpeople.

Din profil

Som Foodpeoples nye Key Account Manager har du 3-5 års erfaring med salg, forretnings-, produkt- og konceptudvikling fra en lignende stilling. Du er uddannet cand.merc. eller som minimum en bachelor indenfor marketing, projektledelse eller business.

Du har desuden naturligt flair for at omsætte trends til nye koncepter og forretningsmuligheder. Du har et analytisk mindset, samt en god talforståelse, og er kommercielt funderet.

Som medarbejder og kollega er du resultatorienteret og vedholdende. Du udviser stor handlekraft og evner at eksekvere på dine idéer. Dertil er du en udadvendt, selvsikker og nysgerrig person; det falder dig naturligt at initiere kontakt med andre mennesker. Endeligt kommer dine sociale kompetencer til udtryk ved, at du er en udtalt teamplayer, der befinder sig godt i et dynamisk miljø med et stærkt fællesskab.

Hos Foodpeople får du kollegaer, der er både dygtige, ambitiøse og lige så madglade, som du selv er, og du skal kunne se dig selv blive en del af dette team og den spændende vækstrejse, Foodpeople er på.

Som Key Account Manager hos Foodpeople A/S refererer du direkte til Business Unit Manager Peter Egholm.