Marcher Markholt
Menu
Customer Engagement Account Manager

Ogilvy

Hvis du ønsker at vide mere om jobbet,
er du velkommen til at kontakte:

Malene Friis Bentzen
+45 27 47 89 89
malene@marchermarkholt.com

Customer Engagement Account Manager
til Ogilvy

Ogilvy søger en dygtig, strategisk og proaktiv Customer Engagement Account Manager, der synes det vil være spændende at arbejde med digitale brugerrejser, customer engagement på tværs af digitale kanaler og digital performance på forskellige typer af kunder, danske som internationale.


Om Ogilvy
Ogilvy er blandt de førende bureauer i Danmark og globalt. De er en del af det globale Ogilvy netværk, som år efter år høster priser for løsninger, der kombinerer kreativitet med effektivitet. Hos Ogilvy ved de, at aktiv dialog med virksomhedens kunder er med til at skabe afgørende resultater. De tror på, at kommunikation og marketingløsninger skal være services for kunden og gøre det let at være kunde. Kort og godt er målet hos Ogilvy at forløse potentialet i hele kundens beslutningsrejse. Derfor udvikler Ogilvy involverende kommunikation og marketingløsninger i krydsfeltet mellem strategi, kreativitet, data og marketingteknologi. Ogilvy arbejder med komplekse dialog- og digitale projekter for nogle af Danmarks største og mest interessante virksomheder. De arbejder på tværs af kanaler og teknologi og sætter standarden for, hvordan dialog skabes ”best in class”. Hos Ogilvy er der en uformel, afslappet kultur med plads til forskellighed og fokus på at udvikle koncepter, som både giver resultater på kort sigt og grobund for mere langsigtede initiativer.


Jobbet
Som Customer Engagement Account Manager hos Ogilvy bliver din primære rolle at drive og lede customer engagement projekter for bureauets kunder. Der lægges vægt på, at du både er selvkørende og trives med at samarbejde i dybden, da du både bliver ansvarlig for dels at rådgive dine kunder, dels at planlægge, udvikle og implementere målrettede kampagner og digitale customer engagement initiativer for dine kunder i tæt samarbejde med bureauets Head of Customer Engagement.

Du er velbevandret i det digitale, og kommer selvfølgelig med en stærk værktøjskasse og gode eksekveringskompetencer inden for digitale discipliner som CRM og dialogmarkedsføring, social, native, digitale platforme, digital performance mv.. Du er bredt digitalt funderet og kan forstå og analysere dig frem til de rette digitale løsninger for kunden på tværs af kanaler. Du har evnen til at sætte dig ind kundens forretning og god til at rådgive dem og have det strategiske overblik.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Projektledelse på customer engagement projekter på en eller flere af Ogilvys kunder samt på nye kunder.
  • Strukturering og planlægning af dit arbejde samt sikre en fornuftig økonomi på projekterne.
  • Brief af kreativt team og koordinering med samarbejdspartnere.
  • Implementering af dialogværktøjer og -discipliner samt løbende opdatering af din viden om digital custumer, engagement, dialog og MarTech.
  • Rådgivning og arbejde med at indhente data og sætte disse i spil som engagerende og personaliseret indhold i kundernes økosystem samt kunne navigere i forskellige former for tests (SL, A/B, split etc.).
  • I samarbejde med Head of Customer Engagement forme, udvikle og pleje kunderelationer på et strategisk og eksekverende niveau.


Din profil
Den ideelle kandidat er du uddannet fra CBS, ITU eller lignende. Du kommer med 3-5 års erfaring inden for digital marketing. Vi forestiller os dertil, at du sidder på et af landets bureauer i en projektlederstilling eller for nyligt at skiftet fra bureauverdenen til kundesiden.

Du besidder stærke projektlederegenskaber og for dig er overblik, struktur og opfølgning kernen af, hvordan du trives bedst og hvordan du håndterer dine projekter. Du er dertil proaktiv, struktureret, udadvendt og god til at arbejde med og håndtere mange forskellige stakeholders.

Som person er du en sand teamplayer, der samtidig tager ansvar for egne deadlines og sørger for, at opstillede mål bliver nået. Du er ikke bange for at tage fat på nye opgaver, og så har du en stærk faglighed. Da Ogilvy er på en spændende vækstrejse, er det også en organisation i rig forandring, så der vil være stor mulighed for at arbejde med en række forskellige kunder og typer af projekter, og dermed en interessant og varieret hverdag. Derfor forventes det, at du er robust og udstyret med godt humør og en optimistisk tilgang til de udfordringer, du møder.


Interesseret?
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Malene Friis Bentzen på +45 27 47 89 89 eller på malene@marchermarkholt.com.